Fritvalgsordning
Foto: Shutterstock
22. februar 2019

Din fritvalgsordning stiger - BL overenskomsten

Ved overenskomstforhandlingerne i 2017 blev der i alle ESL’s overenskomster forhandlet en aftale om en ordning, hvor arbejdsgiveren indbetaler en procentdel af din ferieberettigede løn som særlig opsparing. Den kaldes fritvalgsordningen.

Hvad er indeholdt i beløbet?
I beløbet til fritvalgsordningen er indeholdt feriegodtgørelse, ferietillæg og eventuelt ferie-/fridagsopsparing. 

Hvornår stiger beløbet?
Det beløb arbejdsgiver indbetaler til fritvalgsordningen skal stige i 2019 samtidig med, at din løn stiger. 

Frist for ændring af hvad beløbet bruges til?
Vær opmærksom på, at der kan være en frist for, hvornår du kan ændre udmøntning af aftalen. Alt efter hvilken overenskomst du er omfattet af, kan udmøntning ske som løn, ekstra pensionsindbetaling, omsorgsdage eller seniordage. 

Se herunder, hvad der gælder specifikt for dig.

BL overenskomsten
§ 12.7 Valgfrie lønelementer

Med virkning fra 1. marts 2018 indføres en fritvalgsordning med 1 % som efter medarbejderens eget valg konverteres til:

  1. Ekstra indbetaling på pensionsordning eller
  2. Løn, inkl. tillæg, reguleres pr. 1. marts 2018 med 0,825 %. Medarbejdere, der er omfattet af § 25 (seniorordning),
  3. Køb af frihed på 2 fridage (1 %). Dette gælder ikke medarbejdere, der er omfattet af § 10, stk. 3 (omsorgsdage) samt medarbejdere, der er omfattet af § 25 (seniorordning).

Pr. 1. marts 2019 reguleres rammen med 1 % til i alt 2 %, som efter medarbejderens eget valg konverteres til:

  1. Ekstra indbetaling på pensionsordning eller
  2. Løn, inkl. tillæg, reguleres pr. 1. marts 2019 med 1,65 %. Medarbejdere, der er omfattet af § 25 (seniorordning), kan konvertere løn til seniordage (1 seniordag svarer til 0,5 %) eller
  3. Køb af frihed på 2 fridage (1 %). Dette gælder ikke medarbejdere, der er omfattet af § 10, stk. 3 (omsorgsdage) samt medarbejdere, der er omfattet af § 25 (seniorordning).

Stk. 2. Såfremt de 2 % vælges som udbetaling af løn eller indbetaling til pension, sker dette løbende månedligt, medmindre de bruges som seniorordning.

Stk. 3 Ordningen skal fremgå af lønsedlen.

Stk. 4. Det fastsættes lokalt, hvornår den enkelte kan vælge mellem løn, pension og seniordage. Vælger den enkelte ikke inden den fastsatte dato, udbetales beløbet

som løn.

Vigtige nyheder